Skarnet

  • Grunge
  • Metal
  • Rock

Produkter

Band

Skarnet
dansksproget hardrock
Skarnet
dansksproget hardrock
GENERAL / NODES / LIGHT Created with Sketch.

Book artist

  • Band (60 min)
    Skarnet


5.000 DKK

Video

1/2

Om artisten

Skarnet er et nyt band på den danske rockscene med base i Storkøbenhavn. Musikken er tung og forførende med melodiøse guitarriffs. Teksterne er på dansk og har noget på hjerte med deres temaer fra hverdagens Danmark. Skarnets ord udfordrer og får lytteren til at spidse ører, når der bl.a. fortælles historier om indre uro i mennesket, livet i overhalingsbanen, higen efter lykke og begyndende sindssyge.
Projektet ”Skarnet” tog sin start, da Skarnets forsanger, Danny Kroghly og guitarist, Nikolaj Ziir Skov havde en vision om at lave lækker, original rock med et iørefaldende omkvæd samt tekster, som ville røre lytteren og skabe en form for eftertanke. Efter at have arbejdet målrettet med materiale i en periode kom Stig Kjeldsmark til på bas og efterfølgende Jesper Nielsen på trommer og de to fik lynhurtigt opbygget en solid bund. Til slut kom Georgios Alevrofas til, og Skarnet er nu opstået og komplet.
Live er Skarnet en ekstraordinær oplevelse, hvor publikum bliver blæst ned af stolene og ud på gulvet af den enorme energi, som netop kendetegner Skarnets musik og liveoptræden. Skarnets mission er at være talerør og platform for den afmagt og frustration, der kan opstå hos mennesket i vores larmende og globale samfund. Skarnet er en gadedreng, der råber fra gadehjørnet og en skarnsknægt, der laver unoder og stikker en kæp i livets hamsterhjul.
Skarnet spiller sød musik i dit øre og vil vække den lille djævel i dig.
Tjek Skarnet ud på:
www.skarnet.dk , Facebook & Instagram