Skt. DeLarge

  • Hip hop

Produkter

Solo

Skt. DeLarge Live
Skt. DeLarge står alene på scenen. Hans liveshows er højenergisk og aggressive med en næsten punket tilgang til hip-hop, maskulinitet og moral.
Skt. DeLarge Live
Skt. DeLarge står alene på scenen. Hans liveshows er højenergisk og aggressive med en næsten punket tilgang til hip-hop, maskulinitet og moral.
GENERAL / NODES / LIGHT Created with Sketch.

Book artist

  • Solo (45 min)
    Skt. DeLarge Live


4.000 DKK

Artist CV

Skt. DeLarge

Uncover
Bookinger

2

mic

Er blevet booket
2 gange

Uncover
Anbefalinger

0

star

Har fået 0 anbefalinger

Uncover
Velgørenhed

0

Har spillet til 0 velgørenhedskoncerter

Anmeldelse af Skt. DeLarge på Uhørt Festival 2020
Single - Barefordiduelskerdinmor...
Debut EP - Helgener
Youtube m. musikvideoer
Instagram
Billedgalleri - Uhørt Festival - GAFFA
Facebook

Alternativ Hip-hop med inspiration i punk

Om artisten

Alternativ hip-hop med bløde værdier og punkinspiration. Skt. DeLarge er, som navnet hentyder, et menneske af kontraster. Han inviterer lytteren ind i et poetisk rum hvor vrede og skrøbelighed får lige meget plads.

Med et ekspressivt billedsprog og et skævt men selvsikkert flow portrætterer han problematikker ved giftig maskulinitet, popkultur, fremmedhad og selviscenesættelse hvor kritikken peger både ud- og indad. Hans tekstunivers er velovervejet og stiller med en satirisk og punket tilgang spørgsmålstegn til, hvad det vil sige at være et godt menneske. Som om han råber af en helt smadret verden men samtidig ved, at han er en del af de idioter der ødelagde den.

Skt. DeLarges produktioner er eksperimenterende og skæve. Når energien højest mærker man bassen i brystet imens bragende trommer og forvrængede elektroniske elementer får lov at spraypainte væggene og byde op til piratfest. Han leger med en dynamik hvor de garagede, buldrende og moshpit inspirerende beats, kan skifte til intime og syrede instrumentaler, der giver plads til forsigtighed og fokus på de nøje valgte ord.

I 2020 udgav Skt. DeLarge sin hæsblæsende og satiriske Helgener og har siden spillet en række koncerter, der har vækket opsigt hos diverse magasiner. Blandt andet beskrev GAFFA Skt DeLarge i 2021 som ‘...et af de mest spændende navne på den danske hiphop-scene i øjeblikket er Skt. DeLarge. Hans måde at reflektere over maskulinitet på en sårbar måde rammer lige, hvor det skal.’

På scenen er Skt. DeLarge en hvirvelvind af energi. Han løber og danser smitsomt rundt på scenen imens ordene, der bliver spyttet ned i membranen og ud gennem højtalerne trækker opmærksomheden til sig så man ikke længere ved om man skal lytte efter eller danse med.