The Bridge

  • Jazz

Koncertprodukter

Trio

The Bridge - Der er ingen grænser for frihed!
The bridge optræder i tæt kontakt med publikum. Musikken er egne kompositioner som genremæssigt kan variere fra jazz til blues over pop og country.
The Bridge - Der er ingen grænser for frihed!
The bridge optræder i tæt kontakt med publikum. Musikken er egne kompositioner som genremæssigt kan variere fra jazz til blues over pop og country.
GENERAL / NODES / LIGHT Created with Sketch.

Book artist

  • Trio (60 min)
    The Bridge - Der er ingen grænser for frihed!


7.500 DKK

Video

Om artisten

”Vi har alle sammen uddannet os i hoved og røv på musikskoler og konservatorier, og vi kan alle regler og stilistiske referencer, som man som musiker er ”nødt til” at kende. Det er bare ikke interessant længere.

”Vi har alle sammen uddannet os i hoved og røv på musikskoler og konservatorier, og vi kan alle regler og stilistiske referencer, som man som musiker er ”nødt til” at kende. Det er bare ikke interessant længere. På et eller andet tidspunkt, må man sige: ”stop! nu prøver vi at eksperimentere og finde noget identitet.”
Det tidspunkt er nu for guitaristen Christian Frank, trommeslager Carsten Landors og bassist Claus Kaarsgaard. ”Vi har droppet den arrogance, der ligger i at tro, at man kan spille hvad som helst hvor som helst med hvem som helst. Du vil aldrig høre om et rockband, der aldrig øver! Så vi har fået et øvelokale,” smiler Christian Frank.
Ifølge Frank er trioen, der ganske sigende er navngivet The Bridge, i gang med at skabe et helt særligt univers ud fra en filosofi om, at alt er tilladt. Guitaristen selv leverer forlæg i form af egne kompositioner som genremæssigt kan variere fra jazz til blues over pop og country, herefter bidrager trioen hver især med præcis det de lyster eller føler for. Det handler om tillid og om mod til at sætte sig ud over alt det, man har lært. Og bare være tilstede i nuet. Intet mindre.
”Jeg kan godt lide tanken om, at der er en fjerdemand i en trio, nemlig musikken,” begynder Christian Frank, ”det er også derfor, at vi forsøger at arbejde os hen imod, at vi ikke er i centrum som instrumentalister, men at det er det vi laver sammen der er det interessante” forklarer han videre.
Siden begyndelsen i september 2011 har trioen bevæget sig i 117 forskellige retninger. Og udviklingen har undervejs været så rivende og positiv, at blot få måneder gamle studieindspilninger allerede både lyder og føles forældede for de tre. Trioen har siden begyndelsen forsøgt at overføre den musikalske vision til livescenen. De er ikke i tvivl om, at publikum bliver ekstra fanget af den gnist, der opstår, når de tre musikere improviserer og prøver hinanden af i bestræbelserne på at finde ud af, hvor musikken skal hen.