Siden udgivelsen af debut singlen “Save Me” i december 2017, der, med 6 andre hits, blev indspillet på en vandskæringsfabrik i Nordjylland med producer og musiker, Søren Christensen, The Blue Van, har branchefolk og musikelskere rettet opmærksomheden mod The Florines.
Et nyt band med en fængende melodi havde meldt sin ankomst.
Ørehængende rocksange er stadig sjældnere siden elektrokombinationer blev populære, men tidevandet vender. The Florines fortolker musikken fra 60’erne og 70’erne, hvor rock var ensbetydende med en god melodi, og interessante tekster stadig betød noget.
Hvinende guitarer synger som lyden af en ’69 Ford Gran Torino på en amerikansk ørken motorvej og kvartettens forsanger, Darko Pop’s, stærke stemme og karisma brager ikke kun igennem højtalerne, men også udover scenekanten, hvor den smittende energi får selv de mest krydsede arme i vejret.
The Florines har det sidste år haft travlt med at spille live i ind- og udland, hvor de høster gode anmeldelser. Bl.a. branchefestivaler som Reeperbahn Festival 2018 og Way Up North Festival 2018 og 2019.
Bandet holder momentum i 2019 med nyt materiale og prominente koncerter.
Vi havde en fantastisk koncert med The Florines. De tog et publikum der normalt ikke ville vælge denne genre med storm, og alle var oppe og danse sammen med bandets musik. Kan kun anbefales hvis der skal gang i den.
Aarhus HF og VUC
25 / 11 / 2019
Kursistfest den 22.11.2019
Fed rock-attitude - masser af energi og virkelig gode melodier. The Florines fyldte dansegulvet med god solid rock n'roll, og det fik selv det mest dansefremmede hankøn til at røre på sig.