"Årets Danske Album" 2020 af GAFFA anmelder Anders Bøgh
Link til Spotify
Bandets hjemmeside
Anmeldelse af debutplade fra Connery.dk
Facebook
Video
1/7
Om artisten
Dansk trio med erfaringer fra USA, Japan og større danske festivaler
TigerSwan er en dansk pop trio, bestående af forsanger Andreas og guitaristerne Stefan og Christopher. De står bl.a. bag P4 hittet "Novocaine" fra 2019, og så var deres sang "Rain of Fire" en af temasangene på TV2 under VM i fodbold 2018.
I efteråret 2020 udgav de deres debutalbum, "H/E/R", som fik 4 stjerner af Gaffa og Connery.dk, bl.a. med ordene "... hæderlig debut med en interessant, international klang og et mod til at fucke lidt med popmusikkens uskrevne regler".
Debutpladen røg ind som nr. 3 på den officielle danske vinylchart, var "Ugens Album" på P4 og fik titlen som "Årets Dansk Album" af GAFFA anmelder, Anders Bøgh.
Til sensommer/efteråret 2021 udkommer trioens næste udspil, i samarbejde med produceren Ole B. Meyer, som senest stod bag JUNGs debutplade "Blitz".
Trioen er en lettere berejst musikgruppe, da de har optrådt ned af USAs vestkyst, på gader og stræder, samt legendariske Whisky A Go Go i Los Angeles, og indspillet/skrevet musik i Las Vegas, med musikere, som har spillet med Amerikanske navne som Lifehouse og Australske Savage Garden. Dertil optrådte de i 2018 på en showcase festival i Japan.
Herhjemme er trioen kendt for diverse jobs rundt omkring i Danmark, på de mindre spillesteder, samt deres optrædener på festivaler som Langelandsfestivalen, Mosstock og Frederikssund Festival.
Live flankeres trioen af en trommeslager og en bassist, som bidrager til at løfte musikken til nye højder.