Altankoncerter i Holstebro

Coronakrisen sætter mange begrænsninger for kunstens muligheder for at møde sit publikum og omvendt. Koncertkonceptet Altankoncerter gør det muligt at lave koncerter inden for de rammer, som sundhedsmyndighederne har udstukket for samvær i denne tid.


I samarbejde med Holstebro Handelstandsforening, NordvestBo og Holstebro kommune, afvikler vi en dag med livemusik i Holstebro, hvor vi opstiller et anlæg, og du møder som artist op med dit instrument og din mikrofon, og spiller en koncert på 20-25 minutter for folk, mens de sidder på deres altaner eller rundt om i vindueskarmene.


Alle er velkommen til at byde ind, men rammerne for koncerten lægger primært op til små og akustiske setups. 


Man vil skulle spille 2 x 20-25 minutter.

Honoraret vil ligge mellem 1.000,- og 2.500,- kr. afhængigt af det setup du/I kommer med. 


Arrangementet afholdes lørdag d. 11. april

Sidste frist for tilmelding er lørdag d. 4. april.