80 ekstra PLÆNEkoncerter på Langenæs

De 80 ekstra PLÆNEkoncerter på Langenæs er en udvidelse af vores tidligere 50 PLÆNEkoncerter på Langenæs. UNCOVERmusic har i tæt samarbejde med Langenæs Kirken og MarselisborgCentret søgt fonde og puljer til at udvide vores koncertprogram til glæde for hele området.


Vi vil lave PLÆNEkoncerter rundt på Langenæs lørdage og søndage, og i forbindelse med Aarhus Festuge, Langenæs Kulturfestival samt indvielse af MarselisborgCentret vil vi sætte ekstra fokus på den originale musik ved også at indrage hverdage i samme tidsrum.


Artisten spiller 4 koncerter på græsplænerne ved de almene boliger i området, og på Langenæs Kirkens grønne fælled samt i MarselisborgCentrets nye park. UNCOVERmusic står for lydanlæg med monitor, vinylscene og opstilling/nedtagning samt afvikling af koncerterne.


TØRVEJRSGARANTI
Hvis det regner kan koncerterne udskydes. I det tilfælde må artisten selv vælge en ny dato, inden for de rammer, som arrangøren har udstukket for mulige ugedage og tidsrum.


Spilletiden er 4 x 30 minutter
Honoraret er 4.500 kr.
(inkl. platformens servicegebyr på 8%+moms)


Arrangementerne afholdes lørdage og søndage i aug/sep
Sidste frist for tilmelding er mandag d. 2. august