Gademusikere i Påsken

Skive Handel vil gerne åbne byen op med livemusik i gaderne i forbindelse med påsken.Artisten spiller på en vinylscene samt en kompakt højttaler med fire kanaler + klang, begge dele er placeret i Skive midtby. Artisten henter vinylscene og højttaler og spiller så tre koncerter fra tre forskellige placeringer i gå-gaden. Efter sidste koncert afleveres vinylscene og højttaler samme sted, og højttaler sættes til opladning, så den er klar til den næste artist.

TØRVEJRSGARANTI
Hvis det regner kan arrangøren vælge at udskyde koncerten. I det tilfælde må artisten selv vælge en ny dato, inden for de rammer, som arrangøren har udstukket for mulige ugedage og tidsrum. En kontrakt kan kun udskydes én gang


Spilletiden er 3 x 30 min
Honoraret er 2.500 kr.
(inkl. platformens servicegebyr på 8%+moms)


Koncerten afholdes d. 3. april 2021
Der er tilmeldingsfrist mandag d. 15. marts 2021